Helle Rung-Hansen & Helene Vilandt
Stationsalleen 42, 1 sal
2730 Herlev
44940254
Graviditet
Ved udebleven menstruation mere end 1 uge kan man teste for graviditet. De tests man kan købe i supermarkeder eller på apoteket idag er ganske sikre, forstået på den måde at en positiv test er sikkert positiv, medens en negativ test kan være falsk negativ, hvis den tages for tidligt i graviditeten.
Hvis den tages mere end 1 uge efter forventet menses tidspunkt er den dog meget sikker.
Ønsket graviditet
Når du har fundet ud af at du er gravid og ønsker graviditeten, bedes du kontakte os hurtigst muligt for tid til
1. graviditetsundersøgelse
Ved denne konsultation udfyldes papirerne, som følger dig i resten af graviditeten (vandrejournal).
Her finder vi ud af om der er særlige omstændigheder, der gør behov for kontakt til arbejdsmedicinsk klinik, genetisk rådgivning, social forvaltning eller udvidet tilbud i svangreambulatorium nødvendigt. Det kan dreje sig om farlige arbejdsforhold for gravide, arvelige sygdomme i familien, overvægt, rygning, daglig alkoholindtagelse eller stofmisbrug.
Alle gravide vil blive tilbudt double-test og nakkefoldsscanning, når de er i uge 11-13. Du skal selv betille tid til dette.
Se under http://www.nakkefold-herlev.dk/
Samtidigt testes alle gravide for syfilis, hiv og hepatitis. Årsagen til dette er at sygdommene kan overføres til fosteret, hvis man er uvidende om det, men at der kan behandles således at risikoen for at smitte barnet minimeres. Du kommer først til vores sygeplejeske herefter til svar hos lægen.
Graviditeten opdeles i uger. Der regnes fra 1. blødningsdag i sidste menstruation.
Det er ikke en sygdom at være gravid, men kan være træls hvis man er plaget af kvalme og opkastninger i starten og senere hen af tyngde og smerter i bækken eller åreknuder.
Det er vigtigt at tage en samtale med sin arbejdsplads hurtigt i sådanne tilfælde, da der ofte kan aftales omlægning/aflastning af arbejde eventuelt med hjælp fra arbejdsmedicinsk klinik.
2. Graviditetsundersøgelse i 25. uge
Der måles blodtryk, vægt samt det vurderes om maven vokser som den skal, ligesom urinen testes for sukker og protein og tegn på blærebetændelse. Hvis dette tidspunkt ligger fra oktober til slutningen af februar, vil du blive tilbudt gratis influenzavaccination.
3. Graviditetsundersøgelse i 32. uge
Der måles blodtryk, vægt samt det vurderes om maven vokser som den skal, ligesom urinen testes for sukker, protein og tegn på blærebetændelse. Sp. vedr den forestående fødsel mm.
4. Graviditetsundersøgelse
Ca. 8 uger efter fødslen. Der foretages gynækologisk undersøgelse for at se om alt er blevet normalt og der tales om amning og prævention
Der er indført vaccinationstilbud mod influenza, kighoste og covid for gravide alt afhængig af hvilket tidspunkt på året det er og hvor langt man er henne.
Uønsket graviditet
Hvis man ikke ønsker barnet skal man henvende sig til lægen hurtigst muligt, hvorefter man får foretaget en gynækologisk undersøgelse og bliver henvist til abort på en gynækologisk klinik eller på hospitalet.
Seneste tidspunkt for en provokeret abort vil normalt være ved udgangen af 12. uge, regnet fra sidste menustrations 1. dag.
I særlige tilfælde kan abort foregå senere, hvis der er særlige vægtige grunde. I så fald skal det godkendes i et særligt samråd.
Provokeret abort
Der er principielt to måder at foretage abort på medicinsk abort og
kirugisk abort.
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/kvindesygdomme/sygdomme/abort/medicinsk-abort/
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/kvindesygdomme/sygdomme/abort/kirurgisk-abort/
Herlev Lægecenter