Forhøjet Blodtryk

Forhøjet blodtryk betyder, at trykket i kroppens pulsårer er højere end det, der defineres som normalt.


Højt blodtryk belaster hjerte og kredsløb og medfører en risiko for, at man udvikler blandt andet blodprop i hjernen eller hjerneblødning og blodprop i hjertet.


Blodtryk (BT) angives med to tal adskilt af en skråstreg. Det første tal er trykket i pulsårerne (arterierne), når hjertet trækker sig sammen. Dette kaldes det systoliske tryk. Det sidste tal er trykket i pulsårerne mellem hjerteslagene, og det kaldes det diastoliske tryk. Et blodtryk på 150/90 betyder altså, at blodtrykket for hvert hjerteslag svinger mellem 150 og 90. Blodtrykket angives i en måleenhed, der kaldes millimeter kviksølv (mmHg), fordi blodtrykket fra gammel tid måles med et kviksølvapparat. Elektroniske apparater til blodtryksmåling anvendes i tiltagende grad.


Blodtrykket er forhøjet, når det hos lægen er 145/90 eller derover. Ved målinger i hjemmet er blodtrykket forhøjet, når gentagne målinger ligger over 135/85.

 

I de fleste tilfælde har man ingen symptomer på forhøjet blodtryk. Enkelte har hovedpine og hjertebanken og bliver forpustede ved anstrengelse, eller får tilbagevendende næseblod


Hvis du er i tvivl om hvordan dit blodtryk ligger, er du velkommen til at booke en tid og få det klarlagt.



Forhøjet Blodtryk


Kontakt



Email


Receptfornyelse


Tidsbestilling


NB: Lukket i uge 7.