Knogleskørhed (osteoporose) er en tilstand med mindsket knoglemasse og ændret mikroskopisk struktur af knoglevævet. Følgen af knogleskørhed er, at det medfører en øget risiko for at få knoglebrud. Typiske brud i forbindelse med knogleskørhed kommer i ryghvirvler, håndled og hoftebrud.

Knogleskørhed kan opstå uden andre grundsygdomme, eller det kan skyldes en tilgrundliggende sygdom.

De fleste kvinder med brud på grund af knogleskørhed har primær osteoporose, det vil sige uden en tilgrundliggende sygdom.

Knogleskørhed giver i sig selv ingen gener, det er knoglebruddene, som fører til gener. Knogleskørhed bliver typisk først opdaget efter et knoglebrud.

Motion

Fysisk aktivitet er en forudsætning for at bevare muskelstyrke og knoglemasse. Det er derfor vigtigt, at alle finder et niveau for træning og motion, der tager hensyn til knogleskørhed og samtidig vedligeholder eller øger muskelstyrke, kondition og knoglemasse. Med en sund og aktiv livsstil føles hverdagen mindre belastende, og det giver overskud.

Mennesker med knogleskørhed kan være bange for at falde og brække knoglerne, eller for at der kommer sammenfald i de skrøbelige ryghvirvler,

og de fleste, der har fået diagnosen knogleskørhed – eller er i risiko for at udvikle sygdommen – bliver bange for at røre sig. Det er derfor vigtigt at få brudt den onde cirkel og komme i gang med en passende aktivitet i forhold til knoglernes styrke. Videnskabelige studier har vist, at  vægtbærende motion er rigtig godt for vedligeholdelse af knoglerne. Det kan f.eks. være gang, jogging eller løb. Det er ligeledes vigtigt at styrke musklerne og træne balancen, så man undgår fald og dermed risiko for knoglebrud

For blot 15 år siden herskede der ikke enighed blandt eksperter, om hvorvidt kalktilskud var af betydning for knoglerne. Nu er alle enige om, at kalk og D-vitamin udgør et fundament i forebyggelsen af knogleskørhed - fra vugge til grav.