Syge børn

Syge børn                 


                                                                   


Mange småbørn i alderen 1-3 år bliver ofte ramt af banale infektions sygdomme, fordi man fra 6 måneders alderen ikke længere har sin mors antistoffer, men skal til at opbygge sit eget immunforsvar.


Panodil kan anvendes i doser, der svarer til barnets vægt, men skal kun bruges, hvis man mener barnet har smerter, der skal behandles eller er sløvt og uoplagt og svært at få til at drikke. Sidstnævnte kan dog være udtryk for alvorlig sygdom og bliver barnet ikke hurtigt bedre, skal det hurtigt tilses af læge.

Panodil givet i numsen virker efter ca 1 time og der skal gives højere dosis end hvis det gives gennem munden, hvor man kan forvente virkning efter en halv time


De mest almindelige lidelser der rammer børn i denne alder er:


Forkølelse: Løbenæse, hoste. Måske let feber optil 38,5 ◦ C  (lettes ved saltvands næsespray, højt hovedgærde, kølig luft hvor barnet sover)


Mellemørebetændelse: Følger af og til når barnet bliver forkølet. Behandles som ved forkølelse + panodil for smerter. Hvis der er feber efter 3 døgn skal barnet ses af læge. Hvis barnet virker akut påvirket, skal det straks ses af læge


Øjenbetændelse: Er oftest også en følge af forkølelse og det snot, der løber ud af øjet har samme natur, som det der løber ud af næsen og smitter i lige så høj grad. Behandles ved at fjerne skorper med en opvredet vatrondel med lunkent vand. Kan kompliceres af bakterier og barnet bliver da alment påvirket og lyssky med udtalt rødme af det hvide i øjet. Skal da ses af læge og behandles med antibiotika


Atopisk eksem: Astma eksem. Kommer hos disponerede børn, som har en meget tør hud.

Link til hjemmeside for børne eksem.


Astmatisk bronkitis: følger ofte også en forkølelse og skyldes, at bronchierne hos små børn er så snævre, at det er svært for barnet at få slimen hostet væk. Det ses hos disponerede børn og bliver mange gange værre, hvis barnet opholder sig i hjem, hvor der ryges.


Forstoppelse: Er ikke sjældent og bør behandles i samråd med læge og sygeplejerske


Ufrivilig vandladning/natlig vandladning: En almindelig lidelse. 6-10% af alle 7 årig har problemer. Man regner med at 15% helbreder sig selv hvert år. Dog har 1-3 % af unge voksne fortsat ufrivillig natlig vandladning. Man mener det skyldes mangel på et specielt hormon, som udskilles i hypofysen og dette kan gives som medicin ved særlige lejligheder.


For yderligere (3-dages feber, virus udslet mv se Link til sundhed.dk)